Spring til indhold

Om Mykyta

Han har selv stået, hvor jeres medarbejdere står nu.

Lær dansk med en ukrainer.

Alle sprogskoler i landet kan undervise i dansk. Ingen af dem kan sige det her.

Der er en helt særlig følelse ved at sidde i et lokale og blive undervist i et sprog, man ikke kan, på et sprog man heller ikke kan.

Den kender Mykyta godt. Han kom til Danmark, gik på sprogskole og så holdet gå fra tyve til otte, fordi forklaringerne kom på et sprog, ingen af dem kunne endnu.

Han lærte det alligevel. Og så begyndte han at forklare det videre til andre ukrainere på deres eget sprog. Dansk grammatik ud fra ukrainsk grammatik. Danske lyde ud fra ukrainske lyde. Og dansk arbejdskultur forklaret til folk, der er vant til noget helt andet.

Det blev til Dansk Er Nemt: en YouTube-kanal, en Facebook-gruppe med 17.000 medlemmer og en online sprogskole for ukrainere i Danmark med hundredvis af kursister på vej mod Prøve i Dansk 2 og 3.

Dansk Er Nemt Erhverv er næste skridt. De virksomheder, der har ansat ukrainerne, sidder med det samme problem set fra den anden side af bordet, og der er ikke rigtig nogen, der har lavet noget til dem.

Sådan gør vi

Fire ting, vi holder fast i.

Voksne mennesker, ikke et projekt

Jeres ukrainske medarbejdere er voksne mennesker med uddannelser og et arbejdsliv bag sig. De er ikke et velgørenhedsprojekt, og vi taler aldrig om dem, som om de var det.

Drift, ikke moral

Vi løfter ikke pegefingre over for danske virksomheder. I har et problem i driften, som koster penge, og det er det, vi løser. At det også er det rigtige at gøre, er en sidegevinst.

Tal frem for fornemmelser

Vi måler fra første dag: niveau, fremgang, fremmøde og gennemførelse. Kan I ikke se det på skrift, har vi ikke gjort vores arbejde godt nok.

Sprog, ikke jura

Vi rådgiver ikke om opholdstilladelser, særlov eller permanent ophold. Der henviser vi til en advokat og til nyidanmark.dk. Troværdighed er det eneste, man ikke kan købe tilbage.

Næste skridt

Find ud af, hvor I står

Introsamtalen koster ingenting. Vi taler med jer og bagefter med hver enkelt medarbejder på ukrainsk, og så ved I det. De fleste ledere bliver overraskede over, hvad der kommer frem.